Wellness-koncert
Denne aften vil kirken kun være oplyst af levende lys. Man kan endda - hvis man har lyst - lægge sig på en madras under korbuerne, lige så lang man er, og lytte til musikken med lukkede øjne. Kirken gæstes af den fantastiske blinde pianist Michael Strøyer Christoffersen som spiller sin egen smukke musik på kirkens flygel. Der er tale om både improvisationsmusik og færdigt komponerede værker. Haslev Kirkes Ungdomskor lægger som så ofte før stemmebåndene til under dele af koncerten, og mange vil kunne nikke genkendende til flere af værkerne og den indsmigrende stil i det hele taget.
Der er gratis adgang, men der samles ind til en skole for blinde piger i Lahore, Pakistan
Haslev Kirke bygger
Kirken anlægger nyt våbenhus og lokaler til kirkens aktiviteter. Her kan du se flere billeder og læse nyt om byggeriet.

- Stålprofiler tegner omridset af det nye våbenhus


