Velkommen til gudstjeneste på Marias bebudelsesdag.

Husk, at vi går over til sommertid, så man skal stille urene en time frem og stå en time tidligere op.

 

Vi har den glæde, at der er dåb ved denne gudstjeneste. Børn med lys i hænderne vil lede dåbsbørnene ind i kirken.

Ungdomskoret medvirker, og der er gudstjenestegruppe.

 

Prædikenen ved gudstjenesten tager udgangspunkt i dagens prædiketekst, som er Marias lovsang. Her takker Maria Gud for det store, der skal ske, når hun skal være mor til Guds søn. Det er som om, det er juletoner her 14 dage før påske. Men det er fordi, man tænker meget menneskeligt. Maria får besked om fødslen 9 måneder før jul.

 

Nedenstående er først en genfortælling af den tekst, der hører til dagen. Derefter den autoriserede prædiketekst.

 

Hvis du har lyst til at give præsten gode idéer til udlægningen af teksten, så skriv til Werner Fischer-Nielsen på mail WFN@KM.DK

 

Mariæ bebudelses dag A

Lukas 1,46-55: Marias lovsang

 

Maria var en ganske ung pige, der boede i Nazaret. Hun var forlovet med Josef, og de skulle snart giftes.

       En dag fik Maria et meget mærkeligt besøg. Englen Gabriel sagde til hende: ”Jeg skal hilse fra Gud og fortælle dig, at du skal føde Guds søn.”

       Maria kunne ikke forstå, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, når hun ikke havde nogen mand endnu. Men englen sagde: ”Det klarer Gud. Der er ikke noget, Gud ikke kan. Helligånden vil komme til dig. Derfor bliver dit barn også helligt, og folk vil forstå, at han er Guds søn. Han skal hedde Jesus.”

       Selvom Maria stadig ikke forstod ret meget, sagde hun. ”Så må det ske, som Gud vil.”

 

Kort efter rejste Maria til Galilæa for at besøge Zakarias og Elisabeth, som hun var i familie med. Også Elisabeth ventede sig, selvom hun var meget gammel. Det var Johannes Døberen, som snart skulle komme til verden i den familie.

       Elisabeth blev meget glad for at se Maria: ”Det er en stor ære, at du, som skal føde min herre kommer og besøger mig. Til lykke, du er særlig udvalgt og velsignet. Det hele vil komme til at gå, som Gud har sagt.”

       Det gjorde også Maria meget glad. Det var som om, det hele blev mere virkeligt, når Elisabeth ønskede hende til lykke. Alt det, hun havde tænkt på siden englens besøg og nu havde spekuleret på under den lange vandretur til Galilæa, strømmede ud af hende:

       ”Jeg takker Gud af hele mit hjerte,

       jeg glæder mig over, at han er min frelser.

       Han har udvalgt mig og vil bruge mig til noget stort,             

       selvom jeg er et lille menneske, som ikke er noget værd.

       Gud kan alting!

       Han glemmer ikke sine mennesker,

       han har omsorg for alle små,

       sådan som han lovede vores forfædre det.

       Gud holder fast ved sit folk i al evighed.”

 

Maria og Elisabeth havde sikkert meget at tale med hinanden om. Maria blev der i næsten tre måneder, før hun rejste hjem til Nazaret igen. Her gik hun i gang med forberedelserne til den glædelige begivenhed. Hun skulle have syet babytøj og skaffet dyne og pude. Og Josef, som jo var tømrersvend, skulle have lavet en vugge.

 

Marias lovsang. Den autoriserede tekst: Lukas 1,46-55

v46  Da sagde Maria:
      Min sjæl ophøjer Herren,
       v47  og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
       v48  Han har set til sin ringe tjenerinde.
      For herefter skal alle slægter prise mig salig,
       v49  thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
      Helligt er hans navn,
       v50  og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
      varer i slægt efter slægt.
       v51  Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
      splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
       v52  han har styrtet de mægtige fra tronen,
      og han har ophøjet de ringe;
       v53  sultende har han mættet med gode gaver,
      og rige har han sendt tomhændet bort.
       v54  Han har taget sig af sin tjener Israel
      og husker på sin barmhjertighed
       v55  – som han tilsagde vore fædre –
      mod Abraham og hans slægt til evig tid.