”Fastelavn er mit navn …” Ved fastelavn er det en yndet sport at slå katten af tønden. Børn og voksne lægger alle kræfter i. Det sker både i børnehave,  skole og klub og ved kirkens fastelavnsgudstjeneste. Men hvad har den stakkels kat dog gjort?

 

At slå katten af tønden er en gammel tradition, der hører til ved fastelavn. I gamle dage var det en ægte, levende kat, helst sort, som man puttede i tønden. Så bankede man tønden sønder og sammen, og når katten fortumlet slap ud af den smadrede tønde, slog man den enten ihjel eller jagede den ud af byen. Den havde nu nok heller ikke lyst til at være der længere! Men hvad havde den stakkels kat dog gjort?

 

Katten = Satan

Ordet ”katten” lyder næsten ligesom ”Satan”.

   Den sorte kat symboliserede det onde, de mørke magter i verden og i naturen og i én selv. Katten skulle agere en art syndebuk. Det skulle forestille, at man kom det onde til livs, når man slog katten ihjel. Og det føles jo også helt rart, når man med køllen banker løs på en tønde til ingen verdens nytte – aggressionerne kommer ud. Men vi ved jo godt, at det onde kommer vi ikke til livs på den måde. Der skal andre midler til.

 

Jesus bekæmper det onde

Derfor hører vi i kirken første søndag i fasten om Jesus, der bekæmper det onde. Vi hører teksten om fristelsen i ørknen, hvor Jesus tre gange siger nej til Djævelens fristelser. Jesus afviser at springe for den onde, for at det onde ikke skal have magt over os. Vi formår ikke at banke det onde på plads, men Jesus har gjort det for os, så vi får mod til at sige: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger.”

 

Jesus fastede i 40 dage

Fastelavn er en af kirkens små højtider. Placeringen i kalenderen kan svinge helt fra 1. februar til 1. marts. Det er fordi, det skal være den søndag, der falder 7 uger før påske. Hvilket igen betyder, at der er 6 uger (dvs. 42 dage) til påskeugens start.

   Fastetiden på de ca. 40 dage fra fastelavns søndag til palmesøndag har sit forbillede i, at Jesus fastede 40 dage i ørknen.

 

Karneval

I gamle dage tog man det alvorligt, det med at faste. Det var ikke sådan, at man ikke spiste mellem fastelavn og palmesøndag, men man skar ned på forbruget på alle måder. Det var ingen fest og fornøjelser, selv musikken i kirken var enten dæmpet eller forstummet, altertavlerne var lukket, så man ikke kunne se billederne. Og man spiste ikke kød i denne periode.

   Derfor holdt man til fastelavn en ordentlig fest med rigeligt at æde og drikke inden den triste fastetid. På landet hed fastelavns søndag og mandag flæskesøndag og flæskemandag. I byerne var der karneval, som netop betyder ”kød, farvel”. Om tirsdagen, som hed hvide tirsdag, var fasten en realitet. Der blev serveret bollemælk. Heraf betegnelsen ”hvide”. Hvem kan tænke sig noget mere frygteligt!

 

Faste i dag?

I vores kultur falder det os fremmed at faste, i hvert fald som en religiøs ytring. Fastetiden pålægger da heller ikke den kristne særlige religiøse forpligtelser, som f. eks. ramadanen gør for muslimer. Fastetiden er mere at opfatte som en forberedelsestid, hvor man skal indstille sig på påskens store drama.

   Men måske er det ikke så dumt at benytte lejligheden til at overveje sit forhold til de materielle goder, som vi har så rigelig af. Vores overflod kan til tider kan virke forstyrrende ind på et ægte og nærværende liv. Det kan være godt at overveje, hvad man fylder sin tilværelse og sin krop og sine tanker med af nydelsesmidler, underholdning og stress. Og hvad man udsætter andre for. Fastetiden er en bodstid.

 

Stokkemetode eller kærlighed

Fastelavns søndag hører vi i første tekstrække om, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen.

   Johannes havde prædiket bod og omvendelse. Johannes ville sikkert gerne have brugt en fastelavnskølle til at banke folk på plads. Han ville gerne drive det onde ud af mennesker med vold og magt. Men ville det mon hjælpe?

   Da Jesus er blevet døbt, åbnes himlen, og Guds stemme siger: ”Det er min elskede søn!”

   Fastetidens budskab er, at Jesus har delt alt med os: Liv og kamp, fristelse og dåb, tro og tvivl.

   Derfor tror vi også, at dåben for os betyder, at himlen står åben over vores liv, og Guds stemme lyder til os: ”Du er min elskede søn og datter!”

   Det onde kan ikke overvindes ved at smadre en tønde, men ved, at Guds kærlighed kom til os gennem Jesus Kristus.

 

På vej mod påske og Jerusalem

I anden tejstrække (som det er i år) hører vi fastelavns søndag hører vi om, at Jesus begynder sin rejse mod Jerusalem, hvor han vil blive taget til fange og korsfæstet, men vil opstå igen. Derfor er fastelavn og fastetiden også indledningen til vores påskefejring.