Babysang
BABYSANG er et tilbud i Haslev Kirke for forældre med helt små børn (ca. 3-12 måneder). Her har man mulighed for at give sit barn noget af det allerbedste: nemlig intenst nærvær!
Det gør vi ved at synge og bevæge os sammen med de små. Vi synger både gamle og nye salmer og sange, -oftest bare første vers, så det er nemt at lære dem udenad.
Man skal ikke kunne synge rent eller pænt. Det er ikke dét, som er vigtigt for barnet!
Derimod har man videnskabeligt bevist, at hvis man synger med sit barn, uanset hvordan ens stemme lyder, så bliver dets indlæringsevne meget bedre og ligesådan den sociale kompetence og motorikken.
Utroligt, men sandt, så det er bare om at komme i gang!
Babysang er en god måde at få startet på. Der opstår hurtigt et naturligt fællesskab i forløbet og sammen vil vi udforske kirkens lyse rum, bevæge os ind i sangens verden og tage sanserne i brug på flere forskellige måder. Stemningen er intens og børnene følger koncentrerede med hele vejen igennem.
Bagefter er de trætte, og klar til en lur. Morgenen har været fuld af gode indtryk…
Vi slutter af med kaffe, frugt og hygge i Kirkehuset

Tidspunkt og tilmelding

Forårsholdet starter d. 20. januar og varer til og med d. 5. maj
OBS! Vi starter så snart, det er muligt i forhold til corona-restriktionerne, men meld Jer gerne til allerede nu alligevel
Hele forløbet koster 250,- kr, som kan betales kontant, når man møder op, eller via Haslev Kirkes mobilepay: 30771 (husk at mærke beløbet "babysang", samt at oplyse dit navn)
Obs: Det er muligt at starte senere i forløbet og istedet fortsætte på næste hold i efteråret 2021
Tilmelding til babysang:
Send sms til Betty Arendt på tlf. 20 15 41 62