Blomsterlaug

Haslev Kirkes blomsterlaug laver blomsterudsmykning i form af buketter, opsatser eller lignende til alteret hver anden søndag. Vi hjælper også til med at pynte kirken til forskellige højtider og til høstgudstjeneste.
I sommerhalvåret henter vi blomster og grønt omkring kirken og på kirkegården. Kirkegårdspersonalet har sået blomster og plantet stauder på ledige pletter, som vi kan klippe af. I vinterhalvåret supplerer vi det grønne, vi klipper på kirkegården, med blomster vi køber. Det er spændende at arrangere en buket, som farvemæssigt passer til kirkeårets farver, selvom det ikke altid kan lade sig gøre.  Andre gange kan det være enkle grene og nogle få blomster, der pynter på alteret. Det er de ansvarlige, som har frie hænder til at bestemme, hvordan alterdekorationen skal være.

Vi fordeler søndagene i mellem os, og vi er altid to sammen. Det er en god oplevelse at udveksle ideer og snakke om, hvordan alterdekorationen skal være og hyggeligt at arbejde sammen om opgaven.
Vi er ansvarlige for ca. 6 -7 søndage på et år. Bliver man forhindret, taler vi sammen og bytter søndage. Det er vigtigt, at man ikke føler sig mere bundet, end man har lyst til.

Udover alterpyntningen er vi alle mødtes op til jul og har pyntet op i kirkehuset med ophæng, dekorationer mv., hvilket også har været en hyggelig eftermiddag og en anledning til at få snakket sammen.
Vi har ca. hvert halve år en inspirationsaften, hvor vi får ideer og øver os sammen med en mere professionel.

Vi er 7-8 deltagere i blomsterlauget, og der er plads til mange flere. Der er mange opgaver, vi kan tage fat på, hvis vi har hænderne til det.


Kontakt: Bente Kjærgaard tlf. 22854903

Arrangementer

23mar kl. 09:30

Kirkehøjskole

Folkekirken som sognekirke? Foredrag ved Søren Abildgaard
Kirkehuset

23mar kl. 09:30
29mar kl. 10:00

Sangcafé

Kirkehuset

29mar kl. 10:00