Du er her: 

Om at blive til noget - eller blive sig selv

Fredag d. 29. november kl. 19.30 gæster Johan Rosdahl, formand for Pontoppidan-selskabet, Haslev Kirkes Litteraturcafe. Den tidligere gymnasielærer og fortsatte Pontoppidan-elsker og -kender vil gennemgå de vigtigste sider af Pontoppidans forfatterskab, især med henblik på ”Lykke-Per”.

Som baggrund redegør Johan Rosdahl for figuren Lykke-Per, der findes som helt i folkeeventyr, f.eks. som den mindste, uduelige bror der overhaler de andre og får prinsessen og det halve kongerige. Hos brødrene Grimm er det Lykke-Hans der bliver lykkelig, fordi han intet ejer, og han går så igen hos H.C. Andersen i ”Hvad Fatter gør er altid det rigtige”.

 

Men det er Pontoppidans roman, der er i fokus denne aften, for dér får man et kærlighedseventyr, en tvivlsom helt, en stærk kvinde, spændende miljøer og et tidsbillede, som er baggrunden for vor egen tid.

 

Undervejs er der en pause med traktement (ost, pølse, vin og kaffe). Alle kan deltage, uanset om man har læst Pontoppidan. Entré kr. 100,- inkl. traktementet.

Del dette: