Broderi er den langsomme lykke

Rapsmarken. Patchwork. Lis Ahrenkiel.

29.10.2018

Udstilling i Kirkehuset med Lis Ahrenkiel den 16.nov. 2018 til 15.feb. 2019

Lis Ahrenkiel:

”Broderi er en fortsættelse af den danske tradition, hvor den viden, jeg har, direkte er en del af den danske bondekultur, som jeg også selv er en del af.

I patchwork har jeg derimod valgt at arbejde ud fra den klassiske komposition og der igennem genopdage den rigdom af ornamentik og geometriske mønstre, der ved gentagelse danner sammenhæng og styrke i større flader. Jeg har i ca. 20 år arbejdet med kirkestekstiler som sognefællesarbejder. Kirketekstiler er kirkeudsmykning, der gennem fællesarbejde bliver til kirkens ”personlige” kunstværk.”

Lis Ahrenkiel startede i 1995 sin egen broderiskole – ”Den klassiske broderiskole”. Skolens formål er at bevare, beskrive og videreudvikle broderi, som er en del af vor kulturarv.

Hun har virket på et hav af udstillinger i Danmark og udlandet. Ligeledes har hun sat markante spor gennem sit virke og sin undervisning på højskoler, aftenskoler mm.

Hendes liv og virke er beskrevet i bogen ”Lis Ahrenkiel  -  et liv med håndarbejde” af Sonja L. Jensen og Inger Maaløe. (Forlaget FiberFeber 2011)

Udstillingen kan ses i kirkens åbningstid indtil kl. 15.00 på hverdage og ellers i forbindelse med kirkens gudstjenester o.a.

                                                                                                                              

 

                                        

Del dette:

Læs Kirkenyt her

Se dagens ord

Vejkirkefolder øerne

Til toppen