Du er her: 

Nyhedsbrev: Åben kirke, gudstjenester og morgensang ved genåbning

Haslev Kirke og Freerslev Kirke åbner igen dørene. Det er der mange, der har glædet sig til. Læs mere her om tider, arrangementer og forholdsregler.

Der er udsendt et nyhedsbrev om genåbningen. Du finder nyhedsbrevet ved at klikke her

 

Og en kortere version af samme informationer finder du herunder:

Åben kirke

Haslev Kirke er nu åben for besøgende på alle hverdage i tidsrummet kl. 10-14, hvor en kirkevært vil være til stede i Glashuset. Man kan tænde et lys, og man kan sidde nyde roen i stillerummet eller kirkerummet.
Kirkekontoret er åbent kl. 9.00-12.30

 Gudstjenester

Kr. Himmelfartsdag d. 21. maj er der gudstjeneste kl. 10.30 i Haslev og Himmelfartssang kl. 17.00 i Freerslev.

Søndag d. 24. maj er der gudstjeneste kl. 10.30 i både Haslev og Freerslev.

Pinsedag, søndag d. 31. maj er der gudstjeneste kl. 10.30 i Haslev og kl. 16.00 er der 4´eren i Freerslev.

2. pinsedag, mandag d. 1. juni er der gudstjeneste kl. 10.30 i Haslev

 

Morgensang hver torsdag kl. 9.00

Torsdag d. 28. maj kl. 9.00 (og alle sommerens torsdage derefter) er der sommermorgensang i Haslev Kirke.

Ankomst og pladser

Ved alle begivenheder er der begrænsning på deltagerantallet ud fra de gældende regler. I Haslev er der plads til ca. 70 og i Freerslev ca. 20. (hvor mange vi præcis kan være, vil afhænge af, hvor mange, der kommer enkeltvis, og hvor mange, der følges med andre medlemmer af samme husstand). Der vil være fællessang ved gudstjenesterne, derfor holdes 2 meters afstand. I øvrigt overholdes alle corona-forholdsregler. Der er ingen nadver, og der er ingen kirkekaffe efter gudstjenesterne.

Kom gerne i god tid til gudstjenesterne, for her i starten af genåbningen, tager det længere tid for os at fylde kirken, når der skal ske efter gældende regler. Ved døren står der sprit, så man kan afspritte hænder. Man vil blive modtaget og få anvist plads.

De mindre begivenheder

Befinder man sig i disse tider bedst med mindre begivenheder og færre mennesker, så søg gudstjenesterne i Freerslev eller morgensangen i Haslev.

Har du spørgsmål, så henvend dig til kirkekontoret eller en af kirkens præster.

Vi ses i Freerslev Kirke og Haslev Kirke!

Del dette: