Litteraturcafé om Lindgreen

Litteraturcafé om Lindgreen

Litteraturcafé om Lindgreen

# Nyheder

Litteraturcafé om Lindgreen

Fredag d. 30. oktober kl. 19.30 inviterer Haslev Kirkes Litteraturcafe til en aften om Astrid Lindgrens forfatterskab. Sognepræst Liselotte Wiemer, som virker i Rønnede Pastorat frem til udgangen af oktober, besøger litteraturcaféen, lige inden hun rejser videre i sit præsteliv. Wiemer fortæller under overskriften: Hvem var egentlig Astrid Lindgren?

 

Var hun legebarn, frihedskæmper eller et ensomt lille dyr i skoven? Liselotte Wiemer giver sit bud på et svar. For at komme tættere på tager vi først en flyvetur tilbage til barndommens Vimmerby og følger derefter Lindgrens liv og forfatterskab frem til hendes død i Stockholm 2002. Et liv der var badet i lys; men også præget af mørke og melankoli. Og i øvrigt af et stort politisk engagement! Til sidst vil vi undersøge, hvordan Astrid Lindgren som ingen anden forfatter er i stand til at nærme sig barnets inderste liv i de mest eventyrlige, intense og sørgelige øjeblikke. Og hvordan Gud råder - selv om hun ikke tror på ham!

 

Liselotte Wiemer er cand. mag i dansk og har derudover læst teologi og filosofi. Hun har i mange år været litteraturanmelder på Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. På det seneste har hun været sognepræst i Nordjylland og Rønnede Pastorat her i Faxe Kommune.

 

I løbet af aftenen er der pause med ost, pølse, vin, kaffe og the. Derefter går programmet videre med mulighed for spørgsmål og mulighed for at debattere den folkekære svenske forfatter, som vi alle har en mening om.

 

Aftenen finder sted i Haslev Kirkes Kirkehus, Kirkepladsen 8A, 4690 Haslev. Deltagelse koster 130,- inkl. traktement. Tilmelding er ikke nødvendig, der betales blot ved ankomst.

Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Haslev Kirke

Kirkepladsen 8A
4690 Haslev

Tlf. 56 31 51 62

Tast 1 for alt der vedrører kirkegården og kirkegårdskontoret.

Træffes tirsdag og onsdag

kl. 9.00-12.00

Tast 2 for kordegn alt der vedrører dåb, vielser og personregistrering. 

Træffes tirsdag, onsdag og fredag kl. 9.00 - 12.00