Vielse og velsignelse
Til lykke med at I gerne vil fejre jeres kærlighed!
I Haslev kirke vil vi meget gerne være med til at gøre dagen særlig – uanset om I ønsker jer et stort kirkebryllup eller en lille højtidelighed på en hverdags eftermiddag.
Vi vier og velsigner også med glæde par af samme køn.
Vielse
Dato og tidspunkt for vielse eller velsignelse i Haslev og Freerslev Kirker aftales med kirkekontoret enten på tlf.: 56 31 51 62 eller via mail til: haslev.sogn@km.dk.
Det er muligt at vælge mellem følgende tidspunkter: kl. 13.00, 14.30 eller 16.00.
- I forbindelse med vielsen skal I lave en ægteskabserklæring på borger.dk. Derefter dannes der en prøvelsesattest, som I selv sørger for at aflevere på kirkekontoret - gerne 3 uger før vielsen. Prøvelsesattesten fra kommunen må højst være fire måneder gammel på vielsestidspunktet.
- Ved vielsen skal der være to vidner - navn og adresse på vidnerne meddeles til kirkekontoret gerne 3 uger før vielsen.
- Både prøvelsesattest og oplysninger om vidner kan sendes på mail: haslev.sogn@km.dk
Når vielsesdatoen nærmer sig, ringer den pågældende præst og aftaler et møde med jer.
Læs mere om kirkelige bryllupper her
Kirkelig velsignelse af borgerligt ægteskab
Hvis et par er blevet viet på rådhuset, kan man få kirkelig velsignelse i kirken. Dette kan aftales med kirkekontoret på samme måde som ved vielse.
Når datoen nærmer sig, ringer den pågældende præst og aftaler et møde med parret.
Retningslinjer
Ris mv.
- Der kan kastes med ris, korn, frø (ikke havregryn) eller andet naturligt nedbrydeligt, nedenfor indgangstrappen på brostenene samt ved sideindgang i glashuset (indgang fra kirkegården)
- Der må ikke kastes med pynt i plast, affyres konfettirør ol.
- Rosenblade lavet af stof kan kastes/drysses i kirkerummet
Pyntning af kirken
- Blomster i bænkerækkerne: brudeparret sørger selv for at medbringe blomster, der er klippet til eller i små buketter. Kirketjenerne vil gerne være behjælpelige med at sætte blomsterne i vase. Dette aftales med kirketjeneren (telefonnr. findes på hjemmesiden). Der kan medbringes alterbuketter
- Der kan ikke sættes lys i bænkerækkerne
Foto og musik
- Fotografering og videooptagelse når brud/brudeparret går ind og ud af kirken, samt efter vielsen. Resten aftales med præsten.
- Der kan medbringes egen musik, der afspilles over anlægget. Det er de pårørendes ansvar. De skal selv sætte musikken til. Kirketjenerne styrer kun lyden
Kørsel
- Brudens bil parkeres som udgangspunkt ved flagstangen. Ved forespørgsel kan der parkeres ved den gamle indgang – også indenfor kirkemuren (til fotografering eksempelvis)