Konfirmationstøj

Fortjener dit konfirmationstøj en fest mere?

Som noget helt nyt, indsamler Haslev Kirkes menighedspleje, brugt konfimationstøj. 

Tanken bag tiltaget er, at give alle kommende konfirmander mulighed for at finde tøj til den store dag til en overkommelig pris, samtidig med vi tænker bæredygtigt og sparer på vores fælles ressourcer.

Tøjet vil blive solgt på udvalgte dage i foråret, hvor der vil være mulighed for at komme og prøve tøjet. 

Pengene fra salget går til Haslev kirkes menighedspleje som blandt andet uddeler julehjælp.

Vi tager imod alt fra kjole, jakkesæt, sko og andet pynt og tilbehør.

Tøjet kan aflevers i kirkehuset til en ansat eller sættes uden for kirkekontoret dør.