09/11/2026 0 Kommentarer
Liv Duvå i Litteraturcafeen
Liv Duvå i Litteraturcafeen
# Nyheder

Liv Duvå i Litteraturcafeen
Torsdag d. 19. november (NB Torsdag!) kl. 19.30 inviterer Haslev Kirke til litteraturcafe med den yngre danske forfatter, Liv Duvå. Dette bliver et foredrag med ny dansk socialrealisme, et portræt af Velfærdsdanmark.
Duvå deler ud af sin roman ”Ned fra himlen”, hvor en ung mor er på flugt. Det er en fortælling om alt det, vi arver fra tidligere generationer. Maria har impulsivt forladt sit liv og sin datters far. Med den lille Sonja indlogerer hun sig midlertidigt hos sin moster Janne, der driver en rideskole for socialt udsatte børn i Brøndby Strand. Oppe i højhusene bor Marias alkoholiserede mor med sin hund, Skat. Vibeke elsker sin plads i himlen og udsigten over Køge Bugt, men nu skal hendes hjem rives ned. Noget begynder at ske. Og så kommer der besøg fra kommunen. Liv Duvå modtog i 2024 Politikens Litteraturpris for "Ned fra Himlen".
Undervejs på aftenen er der pause med traktement, pølse, ost, brød, vin, kaffe og the. Derefter går programmet videre med Duvå og med muligheden for at drøfte både hendes litteratur samt det Velfærdsdanmark, som hun skriver om og ind i.
Alle er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig, billetter købes i døren, kr. 130,- inkl. traktement. Aftenen finder sted i Haslev Kirkes Kirkehus, Kirkepladsen 8A, 4690 Haslev
Kommentarer