Julehjælp 2026
Haslev Kirke Menighedspleje uddeler hvert år julehjælp til mennesker, der har brug for en håndsrækning for at kunne holde jul.
Midlerne til julehjælpen kommer fra en række organisationer i lokalområdet, private bidrag samt fra indsamlinger i pastoratets kirker.
Julehjælpen er fortrinsvis tiltænkt familier med børn, der bor i pastoratet, men alle kan søge uanset f.eks. religiøs og etnisk baggrund.
Julehjælpen består af enten en købmandspose eller et gavekort eller en kombination af begge dele.
For at ansøge skal man udfylde en elektronisk ansøgning.
Der åbnes for ansøgning d. 1. oktober og ansøgningsfristen er i år allerede søndag den 1. november.
Meddelelse om støtte eller afslag udsendes på mail torsdag den 19. november. Heri oplyses også julehjælpens afhentningstidspunkt.
Hvis man har brug for hjælp til at udfylde den elektroniske ansøgning, kan man møde op i Haslev Kirkehus torsdag den 29. oktober kl. 15-18.
Ansøg om julehjælp ved at udfylde formularen her.